Mørke pletter på træ bliver næsten altid kaldt skimmelsvamp. I praksis er det lige så tit en af tre andre ting, og forskellen betyder noget: den ene skal fjernes af hensyn til indeklimaet, de andre er kosmetiske eller allerede overståede.
De fire, der ligner hinanden
Skimmelsvamp sidder på overfladen som et pudderagtigt eller fnugget lag. Farven kan være sort, grøn, hvid eller grå. Den kan tørres af med en fugtig klud, og der bliver som regel et lysere aftryk tilbage. Den lugter jordslået. Skimmel kræver fugt over cirka 75 procent relativ luftfugtighed på overfladen for at vokse — den kommer altså aldrig af sig selv i et tørt rum.
Blåsplint er en misfarvningssvamp, der sidder inde i træet, typisk i splintveddet. Den er blågrå til sort og kan ikke tørres af, fordi den ikke ligger på overfladen. Den er kosmetisk: den nedsætter ikke træets styrke og udgør ikke et indeklimaproblem. Den opstår i det friske træ hos leverandøren, ikke hos dig.
Vandskjolder og garvesyre er brune eller rustfarvede render, typisk under et søm, en skrue eller en revne. De opstår, når vand trækker træets egne garvestoffer eller metal fra et beslag ud til overfladen. De er tørre og faste at røre ved.
Almindeligt snavs og sod sidder oftest øverst på vandrette flader og i overgange, og det farver kluden ensartet gråt.
De fire kendetegn samlet:
- Kan tørres af, lysere aftryk bliver tilbage: Sandsynligvis skimmelsvamp.
- Sidder inde i træet, kan ikke tørres af: Sandsynligvis blåsplint.
- Brune render under søm, skruer eller revner: Vandskjolder eller garvesyre.
- Ensartet grå, kluden bliver grå: Snavs eller sod.
Derfor er klorin det forkerte valg på træ
Klorin bleger farvestoffet i skimmelsvampen, så pletten forsvinder for øjet. Men klor trænger dårligt ned i porøst materiale som træ, og vandet i produktet gør det. Resultatet er, at overfladen ser ren ud, mens svampens rodnet stadig sidder i træet — og at du har tilført præcis det, den skal bruge for at vokse videre: fugt.
Det, der virker, er mekanisk fjernelse: børste, klud, slibning. Og bagefter tørring. Skimmel dør ikke af et middel, den dør af, at fugten forsvinder.
Efter rensningen: overfladen skal kunne tåle det igen
Har du renset eller slebet et træloft eller en trævæg, står du med en flade, der er lysere nogle steder end andre. Der er tre veje videre: lade det stå og patinere, male det, eller give det en behandling, der udligner farven og bremser den gulning, ubehandlet nåletræ ellers får over tid.
Den sidste er den klassiske indendørs løsning på fyr og gran, og den er værd at kende, før man griber til maling: ludbehandling af loftbrædder lægger et tyndt, lyst lag i træets overflade i stedet for en film oven på det, og fladen bliver derfor ved med at se ud som træ — også når den bliver ridset. Det er samtidig en behandling, der kan gentages pletvist, hvilket en malet flade ikke kan.
Sådan undgår du, at det kommer igen
Skimmel på indvendigt træ skyldes næsten altid en af fire ting: for lidt udluftning, en kuldebro, en utæthed udefra eller fugt, der er lukket inde under en tæt overflade. De tre første er byggetekniske. Den fjerde er selvforskyldt og den mest almindelige efter en renovering, hvor et fugtigt materiale er blevet lukket inde bag en damptæt maling eller folie.
Mål luftfugtigheden, hvis du er i tvivl. Et hygrometer til under to hundrede kroner fortæller dig mere om årsagen end nogen visuel vurdering af pletten.